Vilkår og betingelser

Generelle oplysninger

PhoneCycle 
CVR-nr: DK-45644847
Dalumvej 42, Dalumcentret
5250 Odense SV
E-mail: kontakt@phonecycle.dk
Telefon: 


1.1 Producentens garanti

PhoneCycle er et uafhængigt professionelt serviceværksted. I tilfælde af, at du har ødelagt glasset på din telefon, frafalder garantien i henhold til reglerne om selvforskyldt skade. Vi kan skifte en telefons skærm i løbet af 1-2 timer afhængig af leveringstidspunkt og leveringsmetode, og vi yder 24 måneders garanti på defekter forekommet under reparation.


1.2 Reklamation & garanti

Handlende forbrugere er sikret 2 års reklamationsret. I henhold til købelovens præceptive forbrugerafsnit er den handlende berettiget til yderligere afhjælp, hvis et produkt efter endt service måtte være fejlbehæftet. Udover 2 års reklamationsret sikres den handlende også 2 års garanti for reparationen. Ved udnyttelse af reklamationsret skal fejlen på varen noteres skriftligt, såfremt den ikke er synlig eller tilgængelig på anden vis. Reklamation vedrørende fejl og mangler skal meddeles til PhoneCycle i rimelig tid efter varens modtagelse. Her anses max. to måneder som rimelig tid, med mindre andet er aftalt. Vi refunderer rimelige fragtomkostninger. Reklamationen frafalder ved forkert eller ualmindelig betjening af produktet. PhoneCycle dækker returneringsomkostningerne i rimeligt omfang. Ved returnering kontaktes virksomheden:
PhoneCycle
Dalumvej 42, Dalumcentret
5250 Odense SV
Tlf: +45 91913891
Reklamationer modtages ikke, hvis disse er sendt på efterkrav.


1.3 Reklamation brugte smartphone/tablet

Vi yder 2 års reklamationsret jf. købeloven. Det betyder, at du ved fejl/mangler opstået inden for de første to år har krav på at få repareret din enhed uden beregning. Dette gøres gennem henvendelse til os. OBS: Kan enheden ikke dækkes af reklamationsretten, eller er fejlen/manglen selvforskyldt, vil vi stadig gerne hjælpe dig med reparation til en fornuftig pris. Bemærk: Reklamation dækker dog ikke skader eller fejl, som skyldes uhensigtsmæssig brug, udefra kommende påvirkninger eller almindelig forventelig slitage.


1.4 Forbehold for prisfejl

PhoneCycle tager forbehold for prisændringer, tastefejl og udgåede varer.


1.5 Reparation af enhed

Alle enheder repareres samme dag, de modtages, såfremt dette er muligt. PhoneCycle vil altid bestræbe sig på at være lagerførende i samtlige reservedele, og er de ønskede artikler ikke hjemme, vil dette blive informeret hurtigst muligt, og en estimeret reparationstid vil blive udstedt. Vi tager altid forbehold for restordrer samt udsolgte reservedele. Vi gør dog altid opmærksom på, at forhold som disse ikke kan tilegnes vores egen skyld. Den reparerede enheds originalgaranti frafalder ved reparation. Vi yder kun garanti på de udskiftede reparerede dele, og PhoneCycle påtager sig ikke ansvar for reparationer med følgefejl som resultat af fysisk overlast, væskeskade og anden brugerfejl.


1.6 Betingelser for indlevering af enhed

Alle reparationer betales enten kontant eller med MobilePay/kreditkort. Inden påbegyndt reparation oplyses fast pris for reparationen. Ved tilfælde hvor reparationens omfang og heraf pris ikke kan determineres fra start, vil prisen blive oplyst til kunden, så snart denne er tilgængelig. Afvises dette tilbud eller ønskes enheden retur med eller uden hel eller delvis reparation udført, opkræves den handlende 99 kr. i undersøgelsesgebyr. Efter endt reparation vil kunden modtage faktura til betaling, såfremt bestilling ikke er forudbetalt via website. Reagerer kunden ikke på tilsendte faktura, enten via betaling eller henvendelse, vil enheden efter 3 måneder blive sendt retur med en regning på 199 kr. I tilfælde hvor enheden er indleveret direkte på værksted, vil denne blive kasseret efter 2 måneder, såfremt afhentning ikke har fundet sted. Alle fejlmeldinger ved bestillingen afprøves ved indlevering på værksted. Yderligere fejl, som enheden måtte være behæftet med ved indlevering, vil ikke blive fejlsøgt. Der udføres kontrol af hele enheden før påbegyndt reparation for at fastslå, om der foreligger yderligere mangler end dem oprindeligt oplyst om. Der tages forbehold for sådanne skader uanset tidspunktet for denne opståelse. Ved enkelte reparationer vil en opdatering af enheden være påkrævet. Opdatering af enheden kan slette alle data på enheden, og det er udelukkende kundens eget ansvar at tage backup af alle data før indlevering.


1.7 Sikkerhedskopiering af data

Den handlende har selv det fulde ansvar for at lave sikkerhedskopiering af reparationstilvalgte enheder, inden disse indleveres hos PhoneCycle. Der slettes ingenting bevidst, men der tages intet ansvar for mistet data.


1.8 Persondatapolitik (gælder kun ved salg af din enhed til os)

For at du kan indgå aftale med os på PhoneCycle.dk, har vi brug for følgende oplysninger:

  • Navn

  • Adresse

  • Telefonnummer

  • E-mail adresse

  • Kontonummer

Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål at kunne overføre penge til dig og for at bekræfte, at du ejer enheden. Personoplysningerne registreres hos PhoneCycle.dk og opbevares i 2 år, hvorefter oplysningerne slettes. Dine oplysninger videregives eller sælges ikke til tredjemand. Den dataansvarlige på www.phonecycle.dk er den administrerende direktør. Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved dit udtrykkelige samtykke, så du er informeret om præcis, hvilke oplysninger der indsamles og hvorfor. Ved tilmelding til nyhedsbrev registrerer vi din e-mailadresse, som ikke videregives til andre. Som registreret hos PhoneCycle.dk har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen og ret til indsigt i dine oplysninger. Henvendelse i forbindelse hermed rettes til info@phonecycle.dk. Du kan altid få slettet dine data, medmindre:
– Du har foretaget et køb, hvor vi opbevarer oplysninger i henhold til bogføringsreglerne
– Du har en uafsluttet sag ved kundeservice, f.eks. en reklamation

Vi samarbejder med virksomheder, som opbevarer og behandler data på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål.


1.9 Kunde- & Privatlivspolitik

Vi videresælger ikke dine personlige oplysninger og videregiver dem ikke til andre. Oplysningerne opbevares i vores kundekartotek. Vi opbevarer følgende oplysninger: navn, adresse, telefonnummer, e-mailadresse, som anvendes til kontakt i forbindelse med reparation og garanti. Oplysninger opbevares op til 5 år, hvorefter de slettes. Den dataansvarlige er den administrerende direktør. Når personoplysninger indsamles via hjemmesiden, sker det kun med dit samtykke. Du har ret til indsigt og indsigelse efter persondataloven, henvendelse rettes til info@phonecycle.dk. Data opbevares dog, hvis:
– Du har foretaget et køb, eller
– Der er en uafsluttet sag.


1.10 Salg af din enhed til PhoneCycle.dk

På hjemmesiden findes vejledende priser for brugte varer i danske kroner inkl. moms. Når du har bekræftet salg via hjemmesiden, modtager du et fragtlabel til gratis forsendelse. Salget sker ved udfyldelse af salgsformular, hvor du angiver type, mærke, model, størrelse og stand. PhoneCycle.dk forbeholder sig ret til at ændre prisen, hvis enheden ikke lever op til oplysningerne. Vi kan afvise tilbud fra kunder ved gentagne eller væsentlige brud på aftalen. Salget er først gennemført, når PhoneCycle har modtaget og godkendt enheden, og betaling er gennemført. Betaling sker via bankoverførsel inden for 3 hverdage efter modtagelse og godkendelse. Afvises tilbuddet, returneres enheden uden omkostninger for dig. Ved salg over 15.000 kr. skal du underskrive en aftale om ejerskabsoverdragelse, som fremsendes digitalt.


1.11 Lovvalg og værneting

Eventuelle tvister afgøres efter dansk ret og ved Odense Byret som værneting.

1.12 Ændringer af de generelle vilkår og betingelser

PhoneCycle forbeholder sig til enhver tid retten til at ændre de generelle vilkår og betingelser.


1.13 Klagadgang

Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til kundeservice på telefon 91913891 eller mail info@phonecycle.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, via www.forbrug.dk. Du kan også anvende EU-kommissionens online klageportal, hvilket dog hovedsageligt vil være relevant, hvis du er forbruger med bopæl uden for Danmark. Du finder klageportalen her: http://ec.europa.eu/consumers/odr/


1.14 Fortrydelsesret og returnering

Du har 14 dages fortrydelsesret, fra du har modtaget varen. Efter dansk lovgivning har du som forbruger 14 dage til at meddele os fortrydelse af købet og herefter 14 dage til at sende varen retur. Forsendelsesomkostningerne skal du selv betale.

Du kan enten indlevere varen til butikken eller sende den til:

PhoneCycle
Dalumvej 42, Dalumcentret
5250 Odense SV

Når du indleverer eller sender varen tilbage, skal den være i væsentlig samme stand og mængde som da du modtog den, og du skal vedlægge salgsfakturaen eller kopi heraf. Varen skal emballeres, så den ikke tager skade under forsendelsen. Benytter du dig af fortrydelsesretten, vil du få dine penge tilbage hurtigst muligt, efter vi har modtaget varen retur og kontrolleret, at den lever op til betingelserne for fortrydelsesretten. Pengene tilbagebetales til den konto, som beløbet er trukket på.


1.15 Force majeure

PhoneCycle kan i intet tilfælde gøres ansvarlig for forhold, der må betegnes som force majeure, herunder, men ikke begrænset til, krig, optøjer, strejke, ildsvåde, naturkatastrofer, valutarestriktioner, import- eller eksportrestriktioner, afbrydelse af almindelig samfærdsel, afbrydelse eller svigt i energiforsyningen eller kommunikationssystemer.


1.16 Har du spørgsmål?

Har du kommentarer eller spørgsmål i forbindelse med vores information og/eller behandling af personlige oplysninger, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 91913891 eller e-mail info@phonecycle.dk.


1.17 Ophavsret

Indholdet på PhoneCycle.dk er ophavsretsligt beskyttet og tilhører PhoneCycle.dk. Artikler, billeder, tekst, illustrationer, videoklip stilles til rådighed for læsning/visning og må ikke reproduceres, ændres eller kopieres. Kunden må dog gerne printe enkelte kopier eller tage en kopi i digital form til privat brug.


1.18 Betaling

PhoneCycle webshop modtager online betalinger med Visa/Dankort, Visa, Mastercard, Visa Electron. Butikken tager også MobilePay og kontanter. Betaling vil først blive trukket på din konto, når den fysiske vare afsendes eller det virtuelle produkt er oprettet, medmindre andet er aftalt eller fremgår af din ordre. Alle beløb på hjemmesiden er inklusiv moms. Hjemmesiden bruger følgende valuta til prissætning: Danmark – Kroner (DKK). PhoneCycle benytter en sikker betalingsserver, der krypterer alle oplysninger med SSL-protokol, hvilket betyder, at dine data er sikre og ikke kan læses af andre udefrakommende. PhoneCycle’s egen hjemmeside bruger ligeledes kryptering med SSL-protokol.


1.19 Levering

Leveringstiden for din ordre er 1-3 hverdage. PhoneCycle afsender varer med følgende: DAO – Direkte. Du vil kunne vælge mellem at få pakken sendt “uden omdeling” eller “med omdeling”. Du vil altid modtage et track and trace nummer, så du kan følge din pakke fra vores lager og hjem til dig. Fragten koster 49,- DKK inkl. moms.


1.20 Fortrydelsesret

Der gives 14 dages fuld returret på varer købt på hjemmesiden, medmindre andet er aftalt eller fremgår af din ordre. Den 14-dages periode starter den dag, hvor ordren er leveret. Eventuelle returneringsomkostninger afholder du selv. Ønske om fortrydelse skal meddeles os senest 14 dage efter leveringen og være os i hænde senest 14 dage efter, vi er informeret om dit brug af fortrydelsesretten. Ønske om brug af fortrydelsesret skal sendes på mail til info@phonecycle.dk. I meddelelsen skal der gøres tydeligt opmærksom på dit ønske om brugen af fortrydelsesret. Når du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.


1.21 Varens stand ved returnering

Du hæfter for den forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og funktion. Dette betyder, at du må prøve varen på samme måde, som hvis du handlede i en fysisk butik. Hvis varen er prøvet ud over, hvad der er beskrevet ovenfor, betragtes den som brugt og af forringet værdi. Det betyder, at du ved fortrydelse af købet får en mindre del eller intet af købsbeløbet retur. Det er op til PhoneCycle at vurdere varens stand.


1.22 Cookies

På PhoneCycle.dk anvendes cookies med det formål at optimere hjemmesiden og dens funktionalitet og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig. Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer. Vi bruger log-statistik på PhoneCycle.dk, hvilket betyder, at et statistik-system opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende vi har, hvor de kommer fra og hvor på websitet det forlades mv. Logstatistikken anvendes kun med det formål at optimere PhoneCycle’s hjemmeside.


1.23 Priser

På PhoneCycle.dk er alle priser i danske kroner og inklusiv moms, men eksklusiv leveringsomkostninger.


1.24 Annullering af reparation eller salg

Hvis en annullering af en reparation eller et salg finder sted, og sagen afsluttes med fuld refusion til kunden, vil kunden efterfølgende ikke være berettiget til yderligere service, garanti eller ret til at afgive en dårlig anmeldelse eller nogen handlinger, der kan skade PhoneCycle’s omdømme. Overtrædelse vil resultere i, at sagen overdrages til en erhvervsadvokat.

Bestsellers:
SHOPPING BAG 0
RECENTLY VIEWED 0